Link til
Svensmark Samtaleværksted
Til forsiden
Hvem er jeg
Eventyrbilleder
Politik
Selvmord
Drømmehuset
Den smukke verden
Skæve vinkler
Politik, værdier og social ansvarlighed hænger for mig uløseligt sammen
Værdikamp:
Vores samfund gennemsyres for tiden af et menneskesyn, som jeg finder fornedrende. Alt og alle skal måles og vejes og tjekkes for og bag, penge prioriteres over mennesker, og vi har opbygget systemer hvor det bliver vigtigere at have ryggen fri i forhold til alle de kontrollerende instanser man har bag sig end at løse den opgave som skulle være den vigtigste.
Den spændetrøje trænger vi til at komme ud af, og det handler om hvad det er vi vil med og for de mennesker der er en del af samfundet. Er vi der for at hjælpe hinanden til størst mulig velfærd og de bedste livsbetingelser, eller er vi der for at være en produktiv enhed for staten?
Socialt engagement:
Det handler om værdighed. At den borger der af forskellige grunde har brug for systemets hjælp, oplever at blive mødt som et helt menneske hvis værdier og ressourcer bliver respekteret.
Det er også en del af værdikampen, for det fordrer blandt andet ordentlige arbejdsvilkår for de dygtige mennesker, der arbejder i systemerne, hvad enten det er som socialrådgiver, lærer, i plejesektoren mm. Det fordrer også at vi ikke putter borgerne ned i kasser, men har fleksible systemer med plads til forskelligheden.
Jeg ønsker et samfund der tager vare på de svageste
og er åbent, gæstfrit og godt at bo i
Al politik skulle drives ud fra de to grundsætninger
Min største bekymring i dag er at det er som om mange politikere tror at paradis findes, at det er muligt at skabe det perfekte samfund.
At de der lovgiver nogen gange glemmer at se forskellen mellem de krav man kan stille til sig selv og hvor hård en lovgivning bliver, hvis man altid tror at 'det gode formål' berettiger til at tvinge folk med alle midler, for man vil jo bare deres bedste.
Hmmm. Er det ikke set før? Med skræmmende resultater.
Et eksempel: Jeg er ikke-ryger (næsten hele tiden) og vil gerne kunne færdes uden at generes af røg. Men er det ikke at gå en tand for vidt i sin frelsthed, at mennesker der bliver indlagt på et sygehus skal omlægge deres livsvaner, netop når alting måske er forbistret svært?
Selvfølgelig skal andre kunne være der uden at blive oset til, og rygerummene må gerne være grimme og mærkelige på sygehuset, men skal der ikke være plads til at vi er mennesker?
Og til at alting ikke beregnes efter hvilken mulig udgiftsfaktor vi nu er for samfundet. Samfundet og fællesskabet er da til for at gøre det nemmere at være menneske og ikke omvendt.
Min politiske historie
I 1980 meldte jeg mig ind i Radikal Ungdom, det var dengang vi fik skyld for at være rødere end DKU, jeg var meget aktiv og var fungerende formand en periode, i hvert fald holdt jeg tre år i træk RU’s landsmødetale til det radikale venstre.
I en lang periode har jeg så været aktiv på Det radikale Venstres venstrefløj, jeg har siddet i HB, været kredsformand i Sæby-kredsen og næstformand i amtet blandt andet. Ved sidste kommunalvalg var jeg opstillet som spidskandidat for de radikale dog uden vi opnåede valg.
Op til jul 2006 valgte jeg så at træde ud af mit parti gennem mere end 25 år. Det har flere grunde, en af de mere ironiske er, at jeg var meget træt af Nasser Khaders konservative præg på partiet. Den vigtigste er dog at jeg finder værdikampen mere vigtig end nogensinde, og der finder jeg ikke den skarphed i mit gamle parti, som jeg mener der er brug for.
Den synes jeg til gengæld der er i SF og derfor har jeg meldt mig ind her. Da jeg er en ildsjæl som gerne er aktiv og kæmper for mine holdninger stiller jeg gerne op for SF til kommunalvalget, så vi forhåbentlig kan få tiltrukket de nødvendige stemmer til et magtskifte i Brønderslev Kommune.
Jeg har forresten haft fornøjelsen af at bidrage til Radikal Ungdoms historieskrivning, se her:
Mit bidrag til Radikal Ungdoms historie